T

Tandblegning ved hjælp af oxidationsmidler som hydrogenperoxid, der ændrer proteinstrukturerne og lysledningen i tanden; effekten aftager med tiden og kan gøre tænderne midlertidigt mere følsomme.

Det ydre, synlige lag på tanden og det hårdeste materiale i den menneskelige krop. Det dannes før fødslen, gendannes ikke af sig selv og indgår hele livet i en løbende udveksling med spyt.

Frembrud af primære og blivende tænder markerer starten på den såkaldte postruptive emaljemodning: I de første par måneder derefter er emaljen stadig blød og særligt modtagelig for syrer, plak og mineraltab – den vigtigste fase for målrettet stabilisering.

Mellemrum mellem tanden og tandkødet, der opstår, når tandkødet løsner sig fra tanden som følge af betændelse. Disse områder er meget modtagelige for bakterievækst; dybden af disse "lommer" er den vigtigste indikator for tidlig opdagelse af parodontitis og for overvågning af sygdommens udvikling.

Den langt hyppigste årsag er huller i tænderne (caries), efterfulgt af tandkødsbetændelse, blottede tandhalse, bruxisme (tænderskæren) eller betændelse i tandpulpa (pulpitis). Ved vedvarende eller kraftige smerter bør man altid søge tandlæge – husråd og smertestillende midler fungerer kun som en midlertidig løsning, indtil man kan komme til tandlægen.

Moderne tandpleje handler om mere end blot at fjerne plak: Der lægges vægt på skånsom rengøring, beskyttelse af emaljen, stabilisering af mundens mikrobiom og intelligent forebyggelse – med tandbørste, fluortandpasta og daglig rengøring mellem tænderne som fundament.

Et biomimetisk koncept, hvor submikroskopisk hydroxyapatit (flydende emalje) præcist aflejres i mikrodefekter og porøse områder på tandoverfladen. I modsætning til en tandfyldning erstatter denne reparationsproces ikke tabt tandsubstans; i stedet stabiliserer og udglatter den svækkede – men stadig intakte – områder på et tidligt stadie.

Hærdet plak, der dannes, når bløde belægninger mineraliseres som følge af mineraler i spyttet. Det kan kun fjernes professionelt.

Blotlægning af tandroden som følge af tandkødstilbagetrækning – forårsaget af eksempelvis betændelse, for hård tandbørstning eller en genetisk disposition (tyndt tandkød). En almindelig konsekvens er blottede, følsomme tandhalse.